At opsøge en parterapeut kan være svært – det ved vi godt. Parterapi kan dog ofte væres en af absolut vigtigste beslutninger, I overhovedet kan træffe som par.
Det kræver mod at erkende, at I har brug for hjælp – men det kan også være begyndelsen på et stærkere, sundere og mere kærligt forhold.
Men hvordan vælger man egentlig den helt rigtige parterapeut? Og hvad skal man lægge vægt på i processen?
I denne artikel guider vi jer igennem de vigtigste overvejelser, så I føler jer trygge og vælge den helt rigtige parterapeut for jer.
Hvorfor er det vigtigt at vælge den “rigtige” parterapeut?
Et parterapeutisk forløb handler om noget af det mest sårbare i livet: kærlighed, tillid og intimitet. Den rigtige terapeut kan hjælpe jer med at kommunikere bedre, forstå hinanden på et dybere plan og finde nye veje ud af konflikter.
Hvis kemien derimod ikke er til stede, eller I ikke føler jer mødt, kan terapien hurtigt føles som en barriere frem for en hjælp. Derfor er det helt afgørende at vælge en parterapeut, som passer til netop jeres behov.
1. Afstem jeres forventninger som par
Før I begynder at lede, er det en god idé at tale om, hvad I ønsker at få ud af terapien.
- Vil I primært lære bedre kommunikation?
- Har I brug for at bearbejde en krise, f.eks. utroskab?
- Er det nærheden og intimiteten, I savner?
Når I har afklaret jeres fokus, bliver det nemmere at vælge en terapeut, der matcher jeres behov.
2. Uddannelse og metode
I Danmark er titlen “parterapeut” ikke beskyttet. Det betyder, at alle i princippet kan kalde sig det. Derfor er det en god idé at se på terapeutens baggrund og metoder:
- Har vedkommende en relevant uddannelse, f.eks. inden for psykoterapi, sexologi eller psykologi?
- Arbejder terapeuten med en bestemt tilgang – fx Emotionsfokuseret terapi (EFT), Imago-terapi, kognitiv adfærdsterapi eller systemisk terapi?
- Matcher metoden det, I oplever som jeres udfordringer?
Det er ikke altid et spørgsmål om “rigtigt eller forkert”, men om at finde den tilgang, der giver mest mening for jer.
3. Kemien mellem jer og terapeuten
Den vigtigste faktor er ofte, om I føler jer trygge. Kan I mærke, at terapeuten skaber en atmosfære af respekt, nysgerrighed og uden fordømmelse?
Et godt råd er at booke en enkelt samtale til at starte med. På den måde kan I fornemme, om kemien er der, før I binder jer til et længere forløb.
4. Praktiske forhold
Selvom det måske virker mindre vigtigt, kan de praktiske rammer have stor betydning for, om I får det bedste ud af forløbet:
- Beliggenhed: Er det nemt at komme dertil for jer begge?
- Pris: Hvad koster en session, og tilbyder terapeuten pakkeforløb?
- Online eller fysisk: Har I behov for fleksibilitet, eller fungerer I bedst med at mødes fysisk?
5. Anmeldelser og anbefalinger
Anbefalinger er altid en svært størrelse af have med at gøre når vi taler om parterapi og terapi generelt. Nogle har god kemi med nogle terapeuter og andre synes noget andet. Anbefalinger kan dog give en indikation af, om terapeuten er en god match.
Hvor finder man parterapeuter?
Hvis I gerne vil have et overblik, kan I finde mange dygtige parterapeuter samlet ét sted. På Lovecast.dk kan I læse artikler om parforhold og parterapi, og samtidig finde terapeuter opdelt efter region og by.
Her kan I f.eks. finde parterapeuter i:
- København – et bredt udvalg af terapeuter med forskellige tilgange.
- Aarhus – mange kompetente terapeuter med fokus på kommunikation og nærhed.
- Odense – erfarne parterapeuter, der hjælper med alt fra hverdagens konflikter til store kriser.
- Aalborg – terapeuter med forskellige baggrunde, så I kan vælge det, der passer bedst til jer.
Du kan læse mere om parterapi lige her.
Gode råd til jeres første session
- Vær åbne og ærlige fra start.
- Sæt ord på både jeres håb og jeres bekymringer.
- Vær villig til at kigge indad og undlad at skyde skylden på din partner
- Hav tålmodighed – forandring tager tid, men selv små skridt kan give store resultater.
